Dato: 16.09.2014
Nye funktioner i monoværktøjet
Man kan roligt sige, at det indtil videre har været et travlt efterår i mono's udviklingsafdeling. Der er nemlig kommet rigtig mange nye funktioner i monoværktøjet, som både kan hjælpe dig med at forbedre dit design, hjemmesidestruktur, webshop og trafik til dine sociale kanaler. Få et overblik over alle de nye funktioner og hvad de kan gøre for din hjemmeside her.
Her er efterårets nye funktioner linet op
- Drop down menu
- Sprogspecifik bund
- Upload et favicon
- Nye sociale ikoner i bunden
- Fuldbreddemodul med kort og kontakt
- Fuldbreddemodul med produktkatalog
- Fuldbreddemodul med et enkelt produkt
Du kan nu vælge at have en drop-down menu på din responsive hjemmeside, hvilket giver dig mulighed for at opbygge din hjemmesides struktur på en helt anden måde.
Klik på Indstillinger > Menustruktur.
Du kan nu også tilpasse din hjemmesides bund til forskellige sprog. Det er relevant for dig, der har din hjemmeside i forskellige sprogversioner og fx gerne vil have dine virksomhedsoplysninger, kontaktoplysninger mv. tilpasset forskellige sprog.
Som udgangspunkt administrerer du din bund under Hjemmeside > Indstillinger > Redigér global bund. For at tilpasse bunden til dine sprogbersionerne skal du klikke på sideindstillingerne til din sprogversion i menustrukturen og vælg "Sprogspecifik bund".
Et favicon er et lille ikon, der vises i adresselinien i alle browsere, og som kan være unik for din hjemmeside, det kan fx være dit logo. Du kan nu nemt uploade et favicon til din egen hjemmeside ved at klikke på Hjemmeside > Indstillinger > Designindstillinger > Favicon
Du kan uploade et faviconbillede i forskellige filformater (ico, jpg, png, gif). Vi anbefaler, at du oploader billedet i et kvadratisk format, og husk at filstørrelsen skal være mindst 16x16 pixels.
Hvis du bruger et D4 design til din hjemmeside, har du indtil nu kunnet linke direkte til din Facebook, LinkedIn, Twitter og Google+ side fra din hjemmesides bund.
Nu kan du også linke direkte til din Instagram, Foursquare, Pinterest og YouTube profiler. De sociale ikoner fremkommer automatisk, når du indsætter URL'en til dine sociale profiler i bundmodulet.
Dette nye kort- og kontaktmodul vil være en fantastisk tilføjelse til din hjemmesides kontaktside. Det er i fuld bredde og optimeret til responsive hjemmesider, og så kommer modulet med helt nye funktioner: en rutevejledning og 5 forskellige designs!
Du finder modulet under Moduler > Fuldbredde > Fuldbreddekort
For webshopejerne er disse to nye shopmoduler guld værd. De er begge fuldbreddemoduler og giver dig meget bedre mulighed for at style og designe din webshop. Herunder kan du se nogle eksempler på, hvordan de nye moduler ser ud, men du kan allerede nu prøve dem selv i monoværktøjet!
Du finder modulerne under Hjemmeside > Moduler > Shop