Designer og kunstner Pernille Snedker Hansen udfordrer med sine værker vores gængse opfattelse af, hvordan overflader skal ses og føles. Hendes unikke udvikling af marble-teknikken lader hende skabe smukke efterligninger af træernes naturlige årringe og mønstre, som hun bruger til at designe farverige gulve, installationer og værker på print.
Da Pernilles kunst er rig på farverige mønstre, er det vigtigt, at værkerne stilles op i simple rammer. Hendes website er derfor lavet i et lyst og rummeligt design, der indrammer de mange billeder af hendes værker på en rolig måde, der sætter kunsten i fokus. Desuden har hun med videomoduler og fuldskærm-moduler formået at beskrive processen for udarbejdelse af de forskellige produkter på en visuel smuk måde, der giver hjemmesidens besøgende både overblik og indblik i hendes arbejde.